Måske er publikum ved at få øjnene op for de små og mindre kendte racer i Danmark. Denne familie som har købt Primprau¹s No Challenge Too Great (Charlie blandt venner), så ham første gang som en 3 ugers killing - lille og ganske ubetydelig. De ville have en Korat, fordi den var smuk, og fordi når de skulle GIVE PENGE FOR en kat, skulle den være noget særligt. De havde læst om en masse racer og set billeder, men der var ikke så meget at læse eller se om Koraten. De fandt min opdrætterannonce i et gammelt katteblad og ringede til mig. De tog deres søn med, på min opfordring, for at se, hvordan mine voksne katte, som ikke er vant til børn, ville reagere. De var imponerede af Emmy - hendes udseende, temperament og nysgerrighed overfor barnet. Men de ville helst have en voksen kat - den ville ikke blive så forskræmt af livlige børn, mente de. Jeg havde jo kun de to 3 uger gamle killinger - Emmy var der ikke tale om, hun bliver her! Nogle gange betaler det sig at være fræk og tage chancer - jeg kunne vældig godt lide denne familie og deres umiddelbare holdninger til at have kat i familien - det var jo egentlig kun den ene killing, der var til salg, da jeg ville beholde den anden selv at bruge til Emmy og udstille som kastrat.
Så
fik jeg en lys ide - kunne de vente på at killingen havde parret Emmy og var
blevet kastreret? Måtte jeg låne ham til udstillinger, hvis havde temperament
til det og klarede sig godt? Familien var interesseret i at vente og kunne ikke
se noget til hinder for, at jeg kunne låne Charlie til udstillinger en gang
i mellem. Vi blev enige om at sådan skulle det være, men at de skulle have lov
til at tænke sig om og se killingerne udvikle sig, før de bestemte sig endeligt,
da de jo kun var 3 uger gamle. Meget kunne nå at ske. Familien kom tilbage en
månedstid efter og faldt for den ene af killingerne - heldigvis var det også
den, jeg endte med at beholde pga. temperamentet, udseendet fejlede heller ikke
noget. Familien og Charlie ses ca. 1 gang om måneden i familiens hjem - det
går strygende. De har ikke fortrudt deres valg og venter efterhånden lidt utålmodigt
på at få ham. Da jeg fik kontakt med en belgisk opdrætter, Jean-Pierre Batallie,
der ledte efter en avlshan, slog jeg til og tilbød ham den anden killing - Primprau¹s
Wait, Watch and Win. Efter han havde set stamtavlen og killingen havde været
på sin første udstilling, kom han og konen kørende fra Belgien for at overtage
deres killing. De var meget begejstrede for den de fik, som var smuk og lovende
med et lidt forsigtigt sind. Han har klaret sig meget flot på de belgiske udstillinger,
han har været på.
Jeg venter mig meget af Emmy som avlshun - hun har mange gode kvaliteter, som
jeg håber, hun kan give videre til kommende generationer.
For mig er det vigtigt først og fremmest at opdrætte sunde katte med et godt
temperament, både i hjemmet (det er trods alt der, de er mest) og på udstillinger.
Derefter kommer typen - jeg vil godt tilbage til den "klassiske" Korat med kort,
mellemblå pels med sølvskær, et hjerteformet hoved (ikke for langt, ikke for
kort, ikke for bredt) med store, runde, (dybtliggende), lysende grønne øjne
og oprette, opmærksomme ører siddende på en kompakt og smidig, muskuløs krop
med kompakte, men alligevel elegante, ben med elegante ovale poter.
Det er ikke alle dommere, der kender disse alle kvaliteter hos Koraten og harmonien
imellem dem - de går efter de "nemme" ting - sølvskær og grønne øjne. De dommere,
der har forstået Koraten, går efter "looket" - harmonien, som er det altafgørende
for en god Korat.
Nyheder fra 2001
Det er længe siden
jeg skrev denne side og mange ting er sket.
Emmy har haft tre kuld før hun blev kastreret:
En af hendes sønner
fra det første kuld, Primprau's Starcrossed
Chance, er nu hankat ved Jen Lacey's katteri, Jenanca Korats, i England.
En af hendes døtre fra det andet kuld, Primprau's
Suay Kanchanaburi, skulle have været min nye avlshun, men sådan
blev det ikke. Buri og Emmy kunne ikke enes, så Buri måtte adskilles
fra de andre til en bedre løsning kunne findes. Buri blev også
parret til Anéas av Kalhammaren og fik to smukke sønner. Den ene
er min nye hankat - Primprau's Silver Tamruat.
Efter dette kuld, besluttede jeg mig for at der måtte ske noget drastisk
- Buri var nødt til at flytte. Hun var ikke glad hos mig og mine mange
hunkatte. En ny opdrætter i Italien was looking ledte efter en hunkat
til sin hankat - jeg tilbød ham Buri og han tog imod tilbuddet. Buri
blev igen parret til "Silver"og sendt til Italien. Denne gang fik
hun 4 killinger - en Korat hankat, to Korat hunkatte, og en blåmasket
hunkat. Dette overraskede en del...
I mellemtiden importerede jeg to nye hunkatte for at få nogle nye linier
at arbejde med. Begge hunkatte er fra linier jeg har ønsket at arbejde
med i et stykke tid. Pimai Wan Nang Sai fra Elfi
Kleive i Norge og Chumaki Thaiprincess fra Isobel
Hotten i England. Desværre kommer Nang Sai alligevel ikke til at gå
i avl, så jeg glæder mig meget til at se hvilke killinger Princess
og Tamruat giver sammen.